Ny Musik

Kendte danske bands

Danmark har rigtig mange gode danske artister og bands, og mange af dem, der er populære lige nu, har været det i flere år. For eksempel opstod rockgruppen Magtens Korridorer tilbage i 90erne, hvor de havde spredt succes, men det var først i 2005 at de for alvor fik kommerciel succes. Magtens Korridorer udgav sidst et album i 2011, og turnerer stadig til diverse festivals omkring i landet, og som regel er de et populært navn, da de giver et godt sceneshow og de fleste kender flere af deres numre.

Nephew er et andet populært band der for alvor fik gang i succesen for små 10 år siden, på trods af at have været i gang med albumudgivelser flere år i forvejen. I dag synger alle med på deres iørefaldende melodier og danske tekster.

D-A-D er et liveband man ikke kan komme udenom, selvom de efterhånden er ved at være aldrende. D-A-D har været populære hele vejen op gennem 90erne, 00erne og de kan såmænd stadig. De har ikke udgivet noget nyt i nogle år, men når de optræder, er det som et stort massekor der går i gang blandt publikum, og alle synger med når de spillere klassikere som “Sleeping My Day Away” og “Everything Glows”.

posted by admin in Musik and have Comments Off on Kendte danske bands