Ny Musik

Eurovisionen 2015

Eurovisionen, eller det internationale Melodi Grand Prix, som vi ynder at kalde begivenheden herhjemme har det hele. Der er ørehængende sange, pompøse og til tider temmelig udringede kjoler, masser af følelser og show. Sidste år havde Melodi Grand Prixet også den skæggede dame Conchita Wurst, som vandt konkurrencen på vegne af Østrig, og derfor blev dette års Melodi Grand Prix afholdt i Wien.

Som noget nyt fik det absolut ikke europæiske land Australien i år lov til at deltage i konkurrencen, fordi den er blevet så populær blandt australierne. For første gang siden 2007 klarede Danmark sig ikke igennem semifinalen. Boy bandet Anti Social Media var da heller ikke blevet spået specielt gode chancer hos bookmakerne. Som bekendt gik det bedre for vores nabo, musiknationen Sverige, som endnu en gang løb af med en velfortjent sejr med sangen Heroes sunget af Måns Zelmerløw. Det var Melodi Grand Prix nummer 60 i rækken, og Sveriges sjette sejr.

En svensk sejr kan rent faktisk vise sig at være en dansk fordel, i og med at Danmark har vundet det internationale Melodi Grand Prix to gange i Sverige. I år 2000 vandt Brødrene Olsen og i 2013 vandt Emmelie de Forest.

posted by admin in Musik and have Comments Off on Eurovisionen 2015